Har på en og samme tid rigtig mange hobbyer og nærmest ingen hobbyer.
Synes de fleste interesseområder jeg har (haft) kommer og går igen med jævne mellemrum. Fitness, gå-på-opdagelses-ture, lydbøger, film, gysergenren, planter, samle slebne glasskår, samle rav, fuglekiggeri, research (researcher alt muligt mærkeligt og bliver besat af et emne i en periode, lærer en masse og glemmer det igen når det bliver kedeligt), lære morsekode og glemme det igen, lære det græske og cyrilliske alfabet og glemme det igen, udvikle fiktive sprog, glo på kort, lære verdens flag udenad, lære hvor verdens lande ligger udenad osv osv.
For tiden prøver jeg at gennemføre ramadanden og udfylde en 255 sider lang note/skitsebog som en gave til min bedste veninde inden hun kommer på besøg i starten af april. Det er vel også en slags hobby. Tror den eneste grund til at jeg hænger i er fordi jeg ved hvor glad hun bliver over at jeg ikke kun gennemfører ramadanen for hende, men har dokumenteret det hele I en skør lille bog med tekst og tegning osv. som er til hende.
Men ja, jeg er nok meget projekt orienteret når det kommer til hobby området. Hvis ikke der er et klart mål og en klar tidsramme, så mister jeg som regel interesse og motivation ret hurtigt når jeg giver mig i kast med noget. Har et hæklesæt i en skuffe et sted som jeg købte for 8 år siden og aldrig fik brugt fordi noget i min knold begyndte at kede sig inden jeg kom i gang.
Fornylig har jeg købt et par bøger jeg meget gerne vil eje, men de findes kun på spansk, så hvis jeg bljer motiveret nok bliver næste projekt vel at få fat i en spansk ordbog og havde den ved siden af mens jeg prøver at læse den. I værste fald ender jeg med at give op og har et par pæne bøger til samlingen af bøger jeg aldrig får læst, og i bedste fald lærer jeg noget spansk og får læst et par bøger.
Har også perioder hvor intet interesserer mig og hvor jeg ikke laver noget hobbyrelateret overhovedet. Det er lidt kaotisk.