Det har mange mennesker svært ved da det involverer en erkendelse af at man ikke er lige så klog som man troede.
Jeg sammenligner det med skyttegravskrig, hvor man skal have modet til forlade sin skyttegrav for at se virkeligheden. Nogle mennesker lever nede i graven, og har fundet sikkerhed i en ligegyldig, falsk, og simpel afspejling. Men virkeligheden vil altid være deroppe, klar til at modtage dem, hvis de finder modet til at stikke hovedet op. For nogle er det med livet som indsats.
Empati er følelsen, som ikke kan "indlæres", hvorimod sympati er en logisk forståelse af modpartens status. Sådan fortolker jeg dem.