Jeg har ikke selv forsøgt at snakke nogen ud af et potentielt kaninhul, men jeg har læst en del om hvordan man kan forsøge at gøre det. Tjek Det havde en god artikel om netop den problemstilling: https://www.tjekdet.dk/guides/saadan-kan-du-tale-med-vennen-der-tror-paa-en-konspirationsteori
Det er umiddelbart nemmest at lave grin med hvad de nu tror på, men det lader blot til at forstærke folk i deres overbevisninger, så det kan ikke anbefales. Istedet bør man være åben overfor deres vinkel, men stille kritiske spørgsmål, som f.eks., "hvorfor tror du det er sådan?", eller "hvad får dig til at tro på aliens og at de har bygget pyramider?", og så lytte til hvad de svarer.
Grundlæggende handler det om at lytte til det de siger, og stille spørgsmål til dem, om deres overbevisninger indenfor hvad det nu kan være, de er snublet over, for at høre dem forklare hvorfor de tror som de gør.