Jeg har ikke selv forsøgt at snakke nogen ud af et potentielt kaninhul, men jeg har læst en del om hvordan man kan forsøge at gøre det. Tjek Det havde en god artikel om netop den problemstilling: https://www.tjekdet.dk/guides/saadan-kan-du-tale-med-vennen-der-tror-paa-en-konspirationsteori

Det er umiddelbart nemmest at lave grin med hvad de nu tror på, men det lader blot til at forstærke folk i deres overbevisninger, så det kan ikke anbefales. Istedet bør man være åben overfor deres vinkel, men stille kritiske spørgsmål, som f.eks., "hvorfor tror du det er sådan?", eller "hvad får dig til at tro på aliens og at de har bygget pyramider?", og så lytte til hvad de svarer.

Grundlæggende handler det om at lytte til det de siger, og stille spørgsmål til dem, om deres overbevisninger indenfor hvad det nu kan være, de er snublet over, for at høre dem forklare hvorfor de tror som de gør.

Jeg postede det her i går, i en anden sammenhæng, men det passer også ind her. The Oatmeal har lavet en fin tegneserie over det psykologiske koncept backfire effect, som - kogt meget ned - handler om, at vi ikke kan acceptere standpunkter som strider mod noget basalt i os; i mod vores kerneværdier og livssyn. Vores hjerne reagerer på dét, på samme måde som den reagerer på rovdyr. Jeg vil også gerne slå et slag for You Are Not So Smart podcasten, som gennemgår teorien i detaljer: den har jeg lært en del af, og bruger nu psykologiske begreber i flæng på en fuldstændig forkert og uunderbygget måde.

Det underbygger egentlig det de andre siger: hvis man vil ændre noget, så gå til det på en positiv og meget lidt konfrontatorisk måde. Og måske også indse, at der er meget lidt du kan gøre, hvis vedkommende ikke selv vil ændre på noget. Vi kan ikke ændre andre menneskers måde at tænke på, men vi kan nudge, være åbensindede og imødekommende.

Et medlem i min familie havde en ven, der troede på det. Deres relation ophørte.

Er det mon følelsen af manglen på et tilhørssted eller fællesskab med ligesindede, og en samtidig eksponering af misinformation, som forstærker lysten til at blive revet med af konspirationsteorier? - et begreb sammenligneligt med fortællinger (ref. Yuval Noah Harari)

Jeg tænker, det forudsætter en begrænset selvindsigt og mangelfuld kritisk tænkning, før en person er modtagelig overfor konspirationsteorier.

Det kan være dragende, at opdigte forenklede fortællinger af en ellers kompleks verden og gradvist gøre dem til sin egen virkelighed og en utvistelig sandhed - fordi det gør tilværelsen nemmere. Især hvis man færdes i et miljø, hvor andre gør ligeså.

Og det må senere være svært at komme ud af igen, fordi du derved må underkende din grundlæggende fortælling af "virkeligheden", sige dig selv imod og træde ud af et evt. fælleskab.

Spændende kilder, der er delt her i tråden. Jeg vil bidrage med henvisninger til logiske fejlslutninger (logical fallacies) og medfødt "partiskhed" (bias). De har været en hjælp for mig: at prøve at få indblik i hvor jeg selv er forudindtaget i min egen adfærd og måde at tænke på.

De to websites virker bedst på en desktop-størrelse skærm. Men uanset, så har de nok begrænset effekt på din ven. Brug dem til egen indsigt.

Kan også anbefale podcasten 'Your Undivided Attention" fra The Center for Humane Technology med bl.a. Tristan Harris. De kører et SoMe/AI tema for tiden, men med konspirationsteorier som jævnligt samtaleemne.