Underbroen

Ida Ebbensgaards bog Ægte handler om kunstig intelligens (AI) og dens indvirkning på samfundet. Hun argumenterer for, at AI ikke gør mennesket mindre værdifuldt, men tværtimod øger betydningen af menneskelige egenskaber som dømmekraft, empati og kreativitet.

Bogen adresserer både de negative aspekter af AI, såsom deepfakes og misinformation, og de positive muligheder, som teknologien bringer. Ebbensgaard mener, at frygt alene ikke er en holdbar strategi – i stedet bør vi engagere os, lære teknologien at kende og bruge den aktivt til det gode.

Hun anerkender, at nogle job vil blive påvirket, men peger på, at AI også skaber nye jobmuligheder. Samtidig understreger hun behovet for større samfundsmæssig indsats for at håndtere AI’s udfordringer, herunder mere uddannelse og regulering.

I en tid, hvor det bliver sværere at skelne mellem ægte og kunstigt, ser Ebbensgaard en øget efterspørgsel på journalister og autoriteter, der kan hjælpe med at navigere i informationsstrømmen. Hun opfordrer til, at vi tager aktiv del i udviklingen og ikke lader os lamme af frygt.

Forskere Anne Mørk og Tanja Kammersgaard fra Aalborg Universitet konkluderer, at influencere ikke kan dele billeder af deres børn uden at krænke deres privatliv og overtræde GDPR. Selvom nogle forældre spørger deres børn om lov, kan børn ikke give gyldigt samtykke på grund af magtbalancen og de uforudsigelige konsekvenser af billeddeling.

GDPR tillader privat deling af billeder, men hvis en influencer har kommercielle samarbejder, gælder reglerne om databeskyttelse. Selv anonymisering er sjældent tilstrækkelig. Juraeksperter peger på, at hvis et barn bruges intensivt på sociale medier, overtrædes GDPR sandsynligvis.

Forskerne foreslår at nedsætte en ekspertgruppe for at afklare reglerne, også for politikere og andre, der deler børns billeder offentligt. De understreger, at forældre ofte handler i god tro, men at lovgivningen ikke er tilpasset influenceres praksis, hvilket gør området problematisk.

Et nyt studie viser, at skolelederens evner og skolens arbejdskultur spiller en stor rolle i lærerfravær. Op mod 60 % af forskellene i fravær kan forklares af ledelseskvalitet. Gennemsnitligt har folkeskolelærere 13 sygedage årligt, men forskellene mellem skoler er store. Lærere på privatskoler har færre sygedage.

Studiet viser også, at fraværet er højere omkring helligdage, hvilket tyder på, at ikke alt fravær skyldes sygdom. En god leder kan reducere denne type fravær. Derudover har højere lærerfravær en negativ effekt på elevernes resultater i nationale tests.

Der er samtidig en udfordring i at tiltrække dygtige skoleledere til den offentlige sektor. Kommunernes Landsforening arbejder på at forbedre rekruttering og skabe bedre ledelsesvilkår.

En ny rapport fra danske forskere konkluderer, at danskerne har svært ved at skelne mellem ægte og AI-genererede billeder. Undersøgelsen viser, at vores evne til at identificere manipulation kun er marginalt bedre end tilfældige gæt, hvilket kan true demokratiet – især i forbindelse med valg.

Rapporten understreger, at techgiganterne har stor indflydelse på den demokratiske samtale, og at deres ansvar for at moderere misinformation bør styrkes. Digitaliseringsminister Caroline Stage kalder udviklingen "skræmmende", især fordi store platforme som Meta har signaleret en mindre indsats for faktatjek og regulering.

Eksempler som det falske opslag om SF’s Karsten Hønge viser, hvordan misinformation kan sprede sig internationalt og skabe politisk uro. Forskerne påpeger, at AI-teknologi udvikler sig så hurtigt, at visuel kildekritik ikke længere er nok – der er behov for bedre regulering og gennemsigtighed fra techgiganterne for at beskytte demokratiet.

Artiklen beskriver en voksende tendens blandt danskere til at boykotte amerikanske varer som en protest mod Donald Trump. Sociale mediegrupper opfordrer til at fravælge produkter som Tesla, Apple og Coca-Cola.

Ifølge lektor Jens Ladefoged fra Københavns Universitet har en dansk boykot dog begrænset økonomisk effekt, da Danmarks markedskraft er lille. Kun en samlet europæisk indsats ville kunne påvirke USA. Boykot betragtes dog som en politisk handling og en måde at ytre sin holdning på, selvom den muligvis er symbolsk.

Ladefoged påpeger, at symbolske handlinger tidligere har ført til forandringer, men også at Trump potentielt kan bruge en boykot politisk mod Europa. Derudover er en konsekvent boykot af amerikanske varer svær at gennemføre, da mange produkter er globalt integrerede.

Referat:

Folketinget har vedtaget nye regler for nikotinposer, som begrænser nikotinindholdet til 9 mg per pose og forbyder smagsstoffer ud over tobak og mentol. Dette har ført til kritik fra organisationen Smoke Free Sweden, der hævder, at 150.000 danskere kan vende tilbage til rygning som følge af loven.

Smoke Free Sweden fremstiller sig som en sundhedskampagne, men eksperter som Charlotta Pisinger og Niels Them Kjær mener, at organisationen er tæt knyttet til tobaksindustrien og promoverer nikotinprodukter for kommercielle interesser. Kritikken af loven bygger på en påstand om, at færre reguleringer af nikotinposer kan reducere rygning, men der findes ingen dokumentation for, at de 150.000 danskere faktisk vil vende tilbage til cigaretter.

Brancheorganisationen Nikotinbranchen støtter dog Smoke Free Swedens budskab, og enkelte politikere, såsom Peter Kofod fra DF, mener, at Danmark bør følge Sveriges model for nikotinprodukter for at mindske rygning. Eksperter afviser dette argument og påpeger, at nikotinposer især anvendes af unge og ikke nødvendigvis erstatter cigaretter.

Regeringens beslutning om at udskyde CO2-afgiften for fiskeriet møder skarp kritik fra eksperter, der afviser den centrale begrundelse. Ifølge regeringen har afgiften ført til, at danske og udenlandske fiskere i stigende grad lander deres fangster i Sverige, Norge og Skotland frem for i Danmark. Men analyser fra professor Max Nielsen (Københavns Universitet), lektor Troels Hegland (Aalborg Universitet) og cheføkonom Mathilde Mammen (Tænketanken Hav) viser, at der ikke er belæg for denne påstand. Data indikerer ingen systematisk ændring i fiskeriets mønstre, og danske fiskeres landinger i udlandet er endda faldet i januar 2025.

Til trods for dette forsvarer regeringen beslutningen og understreger, at man tager bekymringen om en fremtidig udflytning af fiskeriet alvorligt. Fiskeriforeningen deler denne bekymring og frygter, at CO2-afgiften kan føre til massekonkurser, da store trawlere muligvis vil tanke afgiftsfri diesel i udlandet og lande deres fangst der.

Oppositionen og grønne organisationer beskylder regeringen for at basere sin beslutning på misvisende oplysninger og for at underminere klimaaftalen fra 2022. SF, Radikale Venstre og Enhedslisten kritiserer, at regeringen bryder aftalen med svage argumenter og mener, at afgiften er nødvendig for at fremme mere klimavenlige fiskemetoder.

Debatten om vold og uro i folkeskolen er intensiveret, efter Berlingske rapporterede, at 1.800 elever på 355 skoler er blevet midlertidigt hjemsendt de seneste to år. Lærere oplever stigende vold, og fra årsskiftet har en opdateret ordensbekendtgørelse givet skolerne flere sanktionsmuligheder, såsom lettere bortvisning og forældreinddragelse.

Skoleforskere, herunder Helle Rabøl Hansen, kritiserer dog øgede sanktioner og argumenterer for, at straffeprægede tiltag kan forværre konflikter. De mener, at uro skyldes et presset skolesystem og efterlyser mere elevinddragelse, bedre undervisningstilrettelæggelse og flere ressourcer til støtte.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender, at sanktioner ikke løser problemet alene, men mener, at de er nødvendige som et sidste redskab.

En ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at sociale medier har en særlig negativ effekt på teenagepiger. Undersøgelsen, som inkluderer 3.445 børn og unge samt 2.381 forældre, konkluderer, at 31 % af piger mellem 13 og 17 år viser moderate til svære tegn på afhængighed – to-tre gange mere end jævnaldrende drenge.

Teenagepiger bruger i gennemsnit 3 timer og 34 minutter dagligt på sociale medier, og deres skoletrivsel falder, især efter adgang til chatmedier. Børn med lav selvkontrol er mest udsatte for negative effekter. Derudover viser analysen en sammenhæng mellem forældres forbrug og døtres tidsforbrug på sociale medier.